Tilbage i fantastiske Californien

Så blev det januar og tid til at tage tilbage til San Fran. Dog tog vi lige en smuttur forbi Las Vegas først, hvor vi mødtes med Louise og David. Efter 2 dage med blinkende neonlys, kunstig himmel, letpåklædte damer og et utal af enarmede tyveknægte var vi mere end klar til at begive os ud på vejen på road-trip til San Fran. Og sikke en tur! Tør og gold ørken. Endeløse sandbanker. Høje sneklædte bjerge. Bløde, grønne bakker som taget ud af Windows XP. En idyllisk bjerglandsby ved en smuk sø. Flade marker så langt øjet rækker. Og endelig Stillehavet – og San Francisco. Alt sammen på 3 dage – Californien kan noget, som ikke ret mange andre kan.

Siden da har der været gang i svingdøren her på Valencia Street. Louise og David blev hos os til søndag, og samme dag ankom Tue og Sofie. Det er hyggeligt at have besøg, og vi nyder at vise vores skønne by frem.

Indenfor-udenfor i Venedig, Las Vegas. Skørt, skørt!

Udsigt over Vegas

On the road!

Dante’s View ud over Death Valley

… hvor der pludselig stod en ensom, hyggelig maler.

En meget lille Loui midt i de golde bjerge

Udsigt fra vores lodge i ørkenen. Forrest en lille coyote.

Loui alene i verden

Find Asger!

Sierra Nevada i baggrunden

Solnedgang over Lake Isabella

Aftenhimmel ved Kernville, en lille landsby i udkanten af Sierra Nevada, hvor vi overnattede.

Cheryl’s Diner has the best coffee in Kernville!

Hvem sagde Windows XP..?

Giving thanks in San Diego

Nok var der en soldat hjemvendt fra Irak med sår på sjælen og for meget alkohol i blodet, et våben i skuffen og en Gud i kalkunen, men hold op hvor var det på mange måder en skøn familie, vi holdt Thanksgiving med.

De startede morgenen med at surfe. Dem der lige havde lyst, altså. Tilbage i huset spillede de harmonika, guitar, trommer, sang trestemmigt i solen, dansede, sov og så film. Kalkunen passede sig selv, og maden, den skulle nok blive færdig på et eller andet tidspunkt – når gud ville det.

Selvom Thanksgiving er den største højtid på året, selvom der bor 13 mennesker i huset og tre af dem sover i garagen, selvom de synger fra dør til dør i kvarteret for at skaffe penge nok til hverdagen, og selvom klokken er ved at nærme sig den tid, hvor folk normalt giver deres Thanks og sætter tænderne i kalkunen, ja så er der absolut ingen spor af hverken stress, jag eller travlhed – men derimod af glæde, afslappethed og overskud.

Der er ingen grund til at stresse – Gud skal nok give, hvad der er brug for, og det siger man tak for ved at holde i hænder i en cirkel rundt om køkkenbordet.

Det var umuligt ikke at blive inspireret at den Sydcaliformiske laid-backness og rummelighed, der præger hver en krog af denne familie. Og hvad er der egentlig også i vejen med at spille bordtennis over køkkenbordets snavsede gryder? Med at sidde på bordene, lade opvasken stå, kaste korkpropper efter hinandens vinglas og rejse sig fra bordet for at danse, så snart man ikke gider at spise mere (som den mellemste søn på 24 gjorde det efter at have konstateret: “I just feel like dancing!”, midt i kalkunen)? Ikke en pind – i hvert fald ikke, hvis man kan rumme det. Og det kunne de i San Diego!

Det var selvfølgelig ikke bare familien, der var en dejlig oplevelse i San Diego og omegn. Men også de lange hvide sandstrande, besøg i lille strandby, skønne køreture langs kysten, dejlige timer med Anne og Mads og ikke mindst køreturen tilbage til San Francisco langs High Way One, som var fantastisk smuk. Det tog to dage at køre hjem, så vi overnattede i skønne Santa Babara, som ligger i en bugt med vandet på den ene side og de smukke lave californiske bjerge på den anden.

Her er et par billeder fra turen:

På vej ned for at tage en dukkert om morgenen på Thanksgiving day.

Anne og Mads’ lokale strand.

To badenymfer nyder solen.

Agser på vej til kaffehygge efter en tur i bølgerne.

Sang-hygge med familien Thanksgiving day.

Porter og Dee har helt tjek på maden.

Bønnen er bedt, kalkunen er færdig, og der dufter himmelsk i køkkenet.

Ryan fik lyst til at danse midt i kalkunen omkring klokken 18 – folk fulgte hurtigt trop, og så var den middag overstået.

Thanksgiving er slut, og vi er på vej til Santa Babara. Her er vi i udkanten af Beverly Hills med det famøse Hollywoodskilt i baggrunden.

Ankommer til Santa Babara – desværre ikke i denne her bus.

Aften i smukke Santa Babara.

Morgen i smukke Santa Babara.

På vej mod SF.

Vi kørte forbi Solvang for at proviantere noget lækkert bagerrugbrød, men vi blev stærkt skuffet, da bageriet kun kunne tilbyde en dårlig svensk variant.

High Way One der bare blev smukkere og smukkere, som timerne gik.

High Way One

Krigsveteraner og bloody mary’s i San Diego

Det bliver en oplevelse at komme til San Diego.

Ikke alene fordi vi glæder os til at se byen og være sammen med Anne og Mads, eller fordi vi lejer en bil og tager på en to-dages roadtrip fra San Diego til San Francisco på vejen hjem. Det bliver selvfølgelig skønt – det er vi overhovedet ikke i tvivl om.

Men! Det vi glæder os aller mest til er at fejre Thanksgiving med den familie, som Anne og Mads bor hos. Og det er der en god grund til:

Familien er efter sigende, hold fast, super republikanske våbenejere, der synger kristne sange oppe i bjergene og tror, at klimakonferencen i KBH er en konspiration mod alle Amerikanere, som vil tage deres våben fra dem og ødelægge deres liv. Deres krigsveteranvenner, som er hjemvendt fra Irakkrigen, kommer med til festen og ligeså gør deres børns amerikanske countryband.

Det bliver virkelig en interessant møde.

Oven i hatten er denne familie vist både fuld af kærlighed, fuld af musikinstrumenter og alt andet end kedelig, når det kommer til fester. Vi bliver omkring 25 mennesker i deres hus, og vi er alle inviteret til at blive og sove der. Festen starter allerede om formiddagen med Bloody Mary’s og bordtenniskamp på komfuret, indtil børnenes countryband på et tidspunkt tager over og spiller op til dans.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at det nok skal blive festligt. Vi er lykkelige for, at familien har åbnet huset for os, og vi glæder os som små børn!

Vi er hjemme igen sent søndag aften. Indtil da: Happy Thanksgiving!

Indrømmet – vi eeelsker NY!

Det er slet ikke dårligt at være tilbage i lille lune San Francisco, hvor palmerne vejer i den svage brise, hvor de lokale sludrer løs på dørtrapper og gadehjørner, hvor policen kører på cykel og hvor byens tempo generelt minder mere om tempoet i en mexicansk fiskerby end i en stor amerikansk metropol.

Nå det så er sagt, må vi hellere skynde os at erkende det:  Vi eeelsker NY!

Det er lidt pinligt at indrømme, men jeg håbede faktisk i det stille en lille bitte smule på, at jeg ville være lidt mere skeptisk over for byen (ligesom en ægte Californier er det). Altså bare for at få lov at være lidt på tværs af tidens ånd og finde ud af, hvor socialt uacceptabelt og completely out of fashion det er at være skeptisk over for NY  i en tid, hvor alle danskere valfarter til “the Big Apple” og indgår i en 100 procent consensus om at eeelske byen.

Men jeg må erkende det, som det er: Vi eeelsker NY – begge to. Consensus er intakt.

Det var fantastisk bare at daske rundt i byens skønne kvarterer så som Village, Brooklyn og Lower East, som vi var langt mere begejstret for end Central Manhattan. Vi blev også nødt til at arbejde en hel del,  så vi brugte mange timer på hyggelige caféer med trådløst netværk og dejlig kaffe i selskab med vores medbragte bøger og computere. Det fungerede fint, og heldigvis nåede vi også at få nogle dejlige aftener i selskab med dejlige Bianca (min veninde fra Politiken som arbejder i FN), dejlig vin og dejlige tapas! Ahhh! det var skønt! Tilmed var vejret akkurat så dejligt, som efterårsvejr kan være med skyfri himmel, fantastiske farver på træerne og temperaturer høje nok til at sidde ude om dagen – eller om aftenen under varmelamper!

Smukke farver i Central Park

Dejlig slentretur ved vandet

Løbetræning på den smukke Brooklyn Bridge

…helt tilfældigt mødte vi Asgers ven Morten midt på Brooklyn Brigde! Store byer kan til tider virke ganske små.

Kris nyder det varme efterårsvejr i MOMA’s skulpturhave

udendørs tapas-hygge på dejlig vinbar

Faktisk var selve konferencen, som jo var hele målet med NY-turen, også enormt spændende.

Den handlede mest om Jøders rolle i USA og resten af verden, minoriteter i USA og forskellen på håndteringen af minoriteter i USA og Europa. Dog var det lidt nedslående, at alle de Jøder, der deltog i konferencen, og som i øvrigt kaldte sig selv liberale, gik ind for at bombe palæstinenserne og lave flere bosættelser. Jeg forlod konferencen med lidt bøjet hovede og tænkte på, hvad en konservativ Jøde mon ville have sagt.

Good Luck, Obama!

3. november = 25 grader og blå blå himmel!

Vi havde egentlig ikke troet, at sommeren varede så længe i San Francisco, men tak som byder! Vi er meget lykkelige og tilfredse.

Specielt efter et par dage i den smukke Yosemite park. Parken ligger mellem 5000 og 9000 fod over vandet, og byder derfor på væsentligt køligere temperaturer. Selvom himmelen var skyfri og temperaturene lå omkring 20 grader, blev det meget koldt om aftenen, hvor vi af samme grund blev storforbrugere af både vanter,  huer, bål og pejs, og hvor vi i den grad satte pris på vores luksustelt, som indeholdt både varmeapparat og senge. Ahh!

Yosemite var overvældende smuk. Vi vandrede løs på fantastiske bjerge og stødte på vandfald efter vandfald sammen med Anne og Mads. De er nu taget med tilbage til San Francisco og forlader byen i morgen, samtidig med at vi tager til NY, hvor vi glæder os til at besøge Bianca!

Her er lidt billeder fra Yosemite – måske kan man få en fornemmelse af, hvor fantastisk der er!

Moby – Anne og Mads’ fantastiske amerikaner fra 84′

Solnedgang den første nat

Vores luksustelt med gulv, senge og vigtigst af alt: Varme!

På trekking næste morgen – det går stejlt opad!

Frokost i det blå og grønne med udsigt til et smukt vandfald

Asger tager sig en slapper, inden vi klatrer videre opad

Kris nyder udsigten

Der er koldt på toppen…

Grillede pølser og marshmallows – det første bedre end det sidste!

Morgen i lejren med sol, ild i pejsen…

…og en bange bjørn i et træ

Turen gik igen mod SF med mange stop på vejen – ikke mindst for at grille pølser i skoven

Selvom her er så fantastisk her, savner vi alle Jer! Og vi er faktisk så småt begyndt at glæde os til at komme hjem på julevisit til vores dejlige dejlige familier og venner!

Aller kærligst!

Fra Korea til NY og fra sommer til efterår

Man kan godt mærke, at efteråret også er på vej til San Francisco. Vi har stadig kun oplevet regn en dag, men træerne begynder så småt at trylle nye farver frem på bladene. Der er dog stadig lækre sommerkjoledage, men de er blevet færre, og nattetemperaturerne kræver bestemt, at man tager strømpebukser med i tasken.

Nu håber vi bare, at det gode vejr holder  til næste weekend, hvor vi begiver os til den fantastiske Yosemite Park! Her skal vi mødes med Anne og Mads (Anne, som jeg arbejde med på Politiken og hendes kæreste). De bor for tiden i San Diego, hvor det har købt  Moby, (en eftersigende skøn, gammel amerikaner-bil) som vi har tænkt os at fylde godt op med soveposer, bålgrej, whisky og guitar, og så skal vi ellers på telttur i den vilde natur i et par nætter. (helst uden vilde bjørne, tak) Juhuu, det bliver så godt!

Vi tager afsted på torsdag d. 29 og kommer nok hjem lørdag eller søndag, og så skal vi ellers have arbejdet hurtigt med studierne for allerede onsdagen efter, altså den 4. november,  tager vi et smut til NY! Jeg er nemlig blevet inviteret til en konference med gratis returbillet og hotel, så vi synes ligesom, at vi ville være et par skarn, hvis ikke vi udnyttede chancen til at få en lille uges ferie i The Big Apple.

Det er efterhånden ved at være lang tid siden, at Carsten efterlyste billeder af vores arbejdspladser. Vi har kun fået taget billeder af et par af vores efterhånden mange arbejdspladser, men vi vedhæfter dem, som vi har.  De andre billeder er fra vores skønne hood – the Mission, hvor solen næsten altid skinner. De sidste er fra i Lørdags, hvor Boram kom med tasken fuld af krydderier, tang og skaldyr og lavede fantastisk koreansk mad i vores køkken!

Stam-arbejdscaféen, som ligger et par minutters gang fra vores lejlighed. Et fantastisk sted med bogreoler, strømstik ved alle borde og klassisk musik i højtalerne. Ahh.

En af de utallige grønne arbejdspladser i Berkeley. Og jeg må hellere lige pointere, at billedet er taget for et par dage siden – altså sidste halvdel af oktober :-)

Den lokale maler pynter en sidegade et par blocks fra vores lejlighed

Violinist, som øver sig i vores lokale park, der også ligger et par blocks fra lejligheden

Dolores Street – gaden, der grænser op til parken

Lokale malerier

…flere af dem

Sjove engelsk-inspirerede huse i vores gade

På Mission street er flere gamle teatre som dette blevet omdannet til parkeringskældre

Læg mærke til El Mariachi i baggrunden – det boomer med dem her i the Mission

Store numser

Den holder lige hernede og er oven i købet til salg! Og iiih, hvor vil jeg gerne cruise i den på High Way One!

Der bliver ryddet op efter the Missions poesifestival

Boram og Niki udretter magi i vores køkken

Det halve resultat

Mmmmm, thanks for an amazing dinner, Boram!

Middagsgæster på rad og række

Ud i det blå – eller grå…

SÅ fik vi endelig tid til at komme ud og se på den fantastiske natur, der ligger omkring San Francisco og bare venter på at blive udforsket. Vi lejede en bil i weekenden og kørte på opdagelse på den anden side af Golden Gate Bridge. Stejle klipper ved kysten, lange sandstrande, høje Redwood-skove, vidtstrakte ranches i nuancerne brun og brun – og et lille hippie-samfund i en hemmelig lagune. Alting undtagen en elg, til Kristines store frustration! Og så var det også en lille smule tåget…

Ud ad Highway 1, som bugter og snor sig langs kysten.

Udsigt ved Muir Beach

Kris på Stinson Beach

Lidt sol blev det alligevel til!

Redwood-træer!

Skovtrold…

Ranch-land: brunt i brunt i brunt…

McClures Beach i Point Reyes National Seashore

Der er et rigt dyreliv ved kysten

Peace, man! Bolinas.

…og hjem igen over broen.

På cykel til æ’ Wæsterhauw

Her i San Francisco har de vand. Meget af det. Både til den ene og den anden side. Bugten og Stillehavet – eller Bugten og Vesterhavet, alt efter temperament. Flot er det i hvert fald:

Housewarming!

Sådan én skulle vi simpelthen have! Så vi inviterede alle dem, vi kendte i San Francisco og omegn, plus et par stykker af dem, vi ikke kendte. Og så kom de alle sammen hjem til drinks og dansk saltlakrids. Stor succes! De sidste Ikea-møbler nåede endda lige at komme om formiddagen, så de fleste havde noget at sidde på.

Tøserne fra SF State: Boram, Kris, Niki, Angelina

Asger, Nina og Brad

Doug og Niki – best friends forever!

Boram!!!

Matt og Sandra

805 Valencia Street, apt. 3, San Francisco, CA 94110, USA

Det er adressen på vores fine, nye lille lejlighed. To værelser, et lille køkken og et lille badeværelse. Sådan. Plus en lille alkove i stuen, som passer perfekt til parkering af vores unisex-transportmidler.  Genialt.  Og bedst af alt: Postkassen er lige præcis så stor, at der godt kan være en pakke med lakridser i den. Bare en serviceoplysning.

Valencia Street er den bedste gade! Der er fede butikker, hyggelige caféer og gode restauranter over det hele. Desuden ligger den fantastiske Dolores Park kun 5 minutter herfra, så beliggenheden kunne nærmest ikke være bedre.

I dag havde vi så vores første gæst i lejligheden, da Ellen kom forbi. I går var vi ude og lege turister sammen og så på søløver på Fisherman’s Wharf. Bagefter tog vi en tur til Sausalito, som er en lille fin by på den anden side af Golden Gate Bridge. Det var fedt at være ude og opleve noget, efter mange dage med praktiske ting!

Her kommer et par billeder fra Valencia Street, Fisherman´s Wharf og Sausalito.

Håndværker 1 i aktion!

Håndværker 2 i aktion…

Der er ikke så meget plads i køkkenet

Ta-daaaaa!

Ahhh… En velfortjent slapper efter veludført arbejde

“Sea lebreties” (hø-hø…)

Mange af dem!

Tågen sænkede sig over San Franisco, så vi stak af…

Til Sausalito, hvor himlen var blå!

Lidt tåge var der nu også…

Men der er rigtig pænt og rart!

Ellen i Sausalito

Tosser i Sausalito

Det smitter